KUNSTEREN
BAG
blomst
/

“Vi har med blomst skabt noget smukt og meningsfuldt”

Wouter Dolk
Kunstner

Udviklingen af blomst har for den hollandske kunstner været en rejse, der har varet mere end fem år – og en udfordring, der har omfattet grundige overvejelser i skabelsen af forbindelsen mellem tradition og nye udtryk for modernitet. blomst fremtræder som en synergi mellem begge strømninger.

KUNSTNEREN
BAG
blomst
/

Et nyt kapitel i Royal Copenhagens blomsterfortællinger.

Fortalt af kunstneren
Wouter Dolk

Essensen af blomst er en hyldest til blomster i deres berusende forskelligartethed. Blomstermotiverne, der blev håndplukket til denne særlige have, er omhyggeligt udvalgt med særlig vægt på arter med en rig botanisk forhistorie og – naturligvis – deres individuelle skønhed. Hver enkelt håndmalet blomst, der skildres i stellet blomst, er gengivet med såvel følsomhed som kendskab til hver enkelt motivs særpræg.

“ET SAMSPIL MELLEM FORM OG DEKORATION”

Wouter Dolk
Kunstner

I den spændende formgivningsproces nåede jeg frem til at anbringe kun én enkelt smukt håndmalet blomst i en asymmetrisk position, hvilket gav dekorationen plads til at leve og folde sig ud. Det var altafgørende at nå frem til en komposition af de enkelte blomster-motiver, der var rettet mod at skulle påføres den svagt facetterede form. Den rette balance mellem designet og hvorledes anretningen af maden ville tag sig ud på den enkelte steldel var en vigtig faktor, der skulle tages i betragtning. Resultatet blev, at hver enkelt pragtfulde blomst ville få sit øjeblik i solen.

“AT SKABE ET LUKSURIØST HÅNDMALET STEL ER ENS BETYDENDE MED ET DEDIKERET ARBEJDE MED DEKORATIONEN.”

Wouter Dolk
Kunstner

Efterhånden som udkastene til mønstrene udviklede sig, stod det mig hele tiden klarere, at hvad, jeg søgte at fokusere på, slet ikke var en realistisk beskrivelse af den enkelte blomst, blomstens friskhed, det hyper-realistiske. I mit arbejde med designet nåede jeg frem til den konklusion, at mit mål var at lokke den skjulte poesi frem, den sjæl, der bor sig i hver enkelt dyrebare blomst, og afkode det sprog, som taler så fortryllende til alle blomsterelskere.

“FORMGIVNINGEN AF blomst HAR FOR MIG VÆRET EN SAND REJSE”

Wouter Dolk
Kunstner

Essensen af blomst er en hyldest til blomster i deres berusende forskelligartethed. Blomstermotiverne, der blev håndplukket til denne særlige have, er omhyggeligt udvalgt med særlig vægt på arter med en rig botanisk forhistorie og – naturligvis – deres individuelle skønhed. Hver enkelt håndmalet blomst, der skildres i stellet blomst, er gengivet med såvel følsomhed som kendskab til hver enkelt motivs særpræg.

Designprocessen for blomst var organisk – meget lig de afbildede blomster. At fokusere på en enkelt blomst var en afgørende beslutning. Den dynamiske egenskab for hvert enkelt blomstermotiv blev indfanget i kraft af en formfuldendt ny maleteknik. De individuelle blomster stråler fra de raffinerede, reflekterende facetter.